Forretningsbetingelser

§1. Definitioner og Fortolkninger

1.1 ”Copenhagen Venture Exchange”: Selskabet Copenhagen Venture Exchange ApS, Cvr.: 29811504, Langelinie Allé 47, 2100 København Ø, Danmark.

1.2 ”Bruger”: Deltagere på Portalen, der alle betragtes som erhvervsdrivende eller professionelle investorer.

1.3 ”Medlem”: Alle medlemmer på Portalen, som søger efter investeringsmuligheder og/eller bestyrelsesposter.

1.4 ”Vækstvirksomhed”: Alle virksomheder der søger kapital og/eller har oprettet en case på Portalen.

1.5 ”Portalen”: Portalen som Copenhagen Venture Exchange ApS ejer og driver via hjemmesiden www.cvx.eu, tredjepartsportalen www.gust.com samt associerede ydelser hertil.

1.6 ”Betingelserne”: Denne aftale og de til enhver tid efterfølgende publicerede ændringer.

1.7 ”Aftaleperioden”: Aftaleperioden mellem Vækstvirksomhed og Copenhagen Venture Exchange, der træder i kraft på datoen for aktivering af annoncen og ophører 6 måneder efter, at annoncen er blevet lukket. Såfremt Brugeren de-aktiverer sin annonce og senere gen-aktiverer annoncen, træder en ny Aftaleperiode i kraft.

1.8 ”Annonce”: Alle opslag på Portalen hvor en virksomhed søger kapital og/eller bestyrelsesmedlemmer.

1.9 ”Transaktion”: Enhver aftale indgået med henblik på at styrke Vækstvirksomhedens kapitalgrundlag eller tilføre virksomheden ressourcer i denne proces, herunder enhver form for handel, aftale eller transaktion mellem eller på foranledning af brugere på Portalen.

1.10 ”Transaktionsaftale”: Aftalebevis, der fremsendes som dokumentation for Transaktionen.

1.11 ”Formidlingshonorar”: Formidlingshonorar, der betales fra Vækstvirksomheden til Copenhagen Venture Exchange beregnet som 5% af den rejste kapital (dog minimum kr. 25.000).

§2. Generelt

2.1 Copenhagen Venture Exchange bestræber sig på at skabe det bedst mulige community for Brugere og optagelse hos Copenhagen Venture Exchange kæver derfor forudgående godkendelse. 

2.2 Copenhagen Venture Exchange forbeholder sig retten til at ekskludere Brugere, som ikke agerer i henhold til vores retningslinjer eller på anden måde udviser en upassende adfærd. Ved eksklusion kan Brugere hverken helt eller delvis kræve erstatning eller anden kompensation, herunder refundering af kontingent m.v. 

2.3 Alle Brugere modtager en kopi af Betingelserne via e-mail fra Copenhagen Venture Exchange. Det er påkrævet, at Brugeren læser og accepterer Betingelserne og straks kontakter Copenhagen Venture Exchange, hvis Brugeren har spørgsmål til Betingelserne. En Bruger må ikke oprette eller kontakte andre deltagere på Copenhagen Venture Exchange, før dette krav er opfyldt.

2.4 Som udgangspunkt optages kun direktører, professionelle investorer, ejerledere og bestyrelsesmedlemmer som Medlem. Copenhagen Venture Exchange kan dog diskretionært dispensere fra disse optagelseskrav såfremt et potentielt Medlem besidder andre relevante kompetencer.

2.5 Som Medlem hos Copenhagen Venture Exchange opnås adgang til adskillige cases via vores online platform samt mulighed for at deltage i vores pitch-møder.

2.6 Som Medlem betales et månedligt eller årligt medlemskontingent, jf. pkt. 6. Dette kontingent kan ikke refunderes hverken helt eller delvis uanset årsag.

2.7 Som Medlem opnås bl.a. adgang til en række investeringsmuligheder på vores Portal. Vi gør opmærksom på, at disse investeringer er forbundet med en betydelig risiko og er klassificeret som ”høj risiko”. Det er Medlemmets egen forpligtelse at verificere og efterprøve alle oplysninger som måtte være fremsat på portalen. Copenhagen Venture Exchange påtager sig intet ansvar i forhold til rigtigheden af oplysningerne og kan – hverken som følge af direkte eller indirekte tab – holdes ansvarlige som følge heraf.

2.8 Som Vækstvirksomhed er det gratis at få sin case oprettet på Copenhagen Venture Exchange og der betales alene et succes honorar såfremt Vækstvirksomheden opnår at rejse kapital eller indgå en anden type af transaktion, jf. pkt. 7.

§3. Copenhagen Venture Exchange og Portalen

3.1 Copenhagen Venture Exchange formidler adgang til Portalen, der er en online platform som forbinder professionelle investorer med virksomheder, der søger kapital og/eller bestyrelsesmedlemmer. Portalen fungerer som en formidlingsservice for erhvervsdrivende/professionelle investorer, der ønsker at investere i virksomheder – samt erhvervsdrivende/virksomheder der søger kapital. Copenhagen Venture Exchange benytter pt. Tredjepartsportalen www.gust.com til dette formål, men forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at vælge en anden løsning

3.2 Copenhagen Venture Exchange kan indbyde Medlemmer til pitch-møder hvor Vækstvirksomhederne fysisk præsenterer sig for Medlemmerne. Copenhagen Venture Exchange påtager sig – hverken direkte eller indirekte – ansvar relateret til afholdelsen af pitch-møderne, herunder om de af Vækstvirksomheden præsenterede oplysninger er korrekte. Der henvises i øvrigt til pkt. 13. 

3.3 Transaktionen til fremskaffelse af kapital skal forstås bredt, herunder, men ikke begrænset til:
(i) helt eller delvist køb eller salg af en virksomhed i form af overdragelse eller salg af kapitalandele eller aktiver,
(ii) tilførelse af lånekapital,
(iii) tilførelse af kapital mod udstedelse af kapitalandele, konvertible gældsbreve, tegningsretter, optioner, warrents eller lignende instrumenter,
(iv) fusion (egentlig eller uegentlig) eller spaltning,
(v) indgåelse af en partnerskab eller joint venture-aftale,
(vi) licensering af immaterielle rettigheder på en måde, eller
(vii) enhver anden form for handel, aftale eller transaktion mellem brugere.

3.4 Størrelsen/mængden/karakteren mv. af Transaktionen har ingen betydning for, hvorvidt en Transaktion anses for at have fundet sted. Det har dog direkte betydning for beregningen af Copenhagen Venture Exchanges formidlingshonorar, jf. pkt. 7 hvad, parterne konkret har handlet, overført, overdraget eller aftalt, og Brugeren skal derfor betale det formidlingshonorar, som andrager 5% af transaktionsværdien (dog minimum kr. 25.000).

3.5 I disse Betingelser anvendes udtrykkene ”Vækstvirksomhed” som sælger og ”Medlem” som køber for at identificere vedkommende i en Transaktion, der udbyder noget, og vedkommende i en Transaktion, der køber, overfører pengebeløb eller aktiver eller lignende. Ligeledes anvendes udtrykket ”salgspris” for med lethed at identificere den sum, der er udvekslet mellem parterne i en Transaktion uanset, hvordan summen er erlagt eller overdraget. Udtrykkende ” Vækstvirksomhed” som sælger, ” Medlem” som køber og ”Salgspris” skal således ikke forstås snævert, som kun at finde anvendelse på Transaktioner, hvor der foretages et klassisk køb eller salg. Begreberne finder anvendelse på samtlige typer af tænkelige Transaktioner og udveksling af Transaktions-ydelser mellem to eller flere parter.

§4. Registrering som bruger

4.1 Brugere til Portalen er målrettet til erhvervsdrivende og professionelle investorer. En bruger opretter sig på Portalen med alle relevante informationer, eksempelvis cvr nummer, adresse samt e-mailadresse og telefonnummer, som tilhører Bruger.

4.2 Brugeren skal acceptere disse Betingelser, inden Portalen kan ibrugtages.

4.3 Brugeren anerkender og accepterer at anvende Portalen som erhvervsdrivende, samt at være ansvarlig for at sætte sig ind i disse Betingelser og anden information på Portalen om Portalens funktioner og vilkår. Brugeren anerkender og accepterer ligeledes at have haft mulighed for at afvise disse Betingelser og derved undlade at anvende Portalen.

4.4 Ved alle Transaktioner, der er oprettet på Portalen, accepteres det, at det er Vækstvirksomheden, i Transaktionen, der har forpligtelsen til at betale formidlingshonoraret til Copenhagen Venture Exchange, jf. pkt. 7.

4.5 En virksomhedsmægler eller anden form for mellemmand mellem en køber og sælger kan på samme måde som beskrevet i pkt. 4.1 blive registreret som Bruger på Portalen, enten i sit eget navn eller Brugerens virksomhedsnavn. I så fald skal virksomhedsmægleren på alle måder i forhold til disse Betingelser identificeres med den Bruger, som virksomhedsmægleren har oprettet eller besvaret en annonce for, samt acceptere at Virksomhedsmægleren hæfter solidarisk med Brugeren i forhold til betaling af Copenhagen Venture Exchange’ formidlingshonorar, jf. pkt. 7.

4.6 Brugerens profil er personlig og må ikke deles eller anvendes af andre. Brugeren har pligt til at behandle brugernavn og password fortroligt. Det er ikke tilladt at forsøge at skaffe sig adgang til Portalen uden et lovligt brugernavn og password.

4.7 Det er Brugerens eget ansvar at sørge for, at de oplysninger, der fremgår om Brugeren er opdaterede og korrekte. Copenhagen Venture Exchange kan derfor ikke holdes hverken direkte eller indirekte ansvarlig for information, herunder fakturaer, der ikke når frem til Brugeren som følge af mangelfulde oplysninger om Brugeren. Ønsker en Bruger at opdatere sin e-mailadresse, skal Brugeren kontakte Copenhagen Venture Exchange ved at skrive til cvx@cvx.eu.

§5. Oprettelse, aftaleperiode og sletning af annoncer

5.1 En Bruger kan få adgang til at oprette en eller flere annoncer på Portalen. Ved oprettelse af annoncen, vil Brugeren modtage information om det specifikke formidlingshonorar, der skal betales til Copenhagen Venture Exchange, såfremt en Transaktion finder sted. Det er ikke muligt at aktivere annoncen, førend Copenhagen Venture Exchange har godkendt annoncen og vurderet den relevant.

5.2 Såfremt en Vækstvirksomhed og et Medlem indgår en Transaktion i Aftaleperioden, uanset om denne finder sted, efter at annoncen er lukket, men hvor Aftaleperioden endnu ikke er udløbet, er Copenhagen Venture Exchange berettiget til et formidlingshonorar af salgsprisen i overensstemmelse med pkt. 7.

5.3 Annoncer må indeholde oplysninger om virksomhedens navn, logo, branche, antal ansatte, omsætning, billeder af virksomheden mv. Annoncer må ikke indeholde urigtige eller krænkende oplysninger eller anvende eller henvise til andre virksomheder og personers varemærker, logoer, eller anden form for markedsførings-, varemærke og ophavsretligt beskyttet information med mindre retmæssige rettighedsejere har godkendt dette. 

5.4 Brugeren af en salgsannonce er eneansvarlig for at fastsætte salgsprisen. Brugeren opfordres til at indhente kyndig vejledning til korrekt værdiansættelse, inden prisen anføres på Annoncen. Copenhagen Venture Exchange påtager sig i den forbindelse intet ansvar for prisangivelsen og/eller senere nedslag i først angivne pris.

5.5 Brugeren kan til enhver tid de-aktivere eller slette sin egen annonce, dog finder pkt. 5.2 og pkt. 7 anvendelse.

5.6 Virksomhedsmæglere og lignende mellemmænd, som bl.a. formidler overdragelse af virksomheder eller andre typer af transaktioner på vegne af virksomheder, skal indlægge de samme oplysninger om de virksomheder, der ønskes eksponeret, som virksomhedsmæglerens har angivet selv andre steder, hvor virksomheden er eksponeret, eksempelvis på virksomhedsmæglerens egen hjemmeside.

§6. Medlemskontingent betalt af medlem

6.1 Som Medlem betales et månedligt eller årligt medlemskontingent. Dette kontingent kan ikke refunderes hverken helt eller delvis, uanset årsag. Øvrige vilkår fremgår på hjemmesiden www.cvx.eu. Ved spørgsmål om vilkår skal Brugeren kontakte Copenhagen Venture Exchange på cvx@cvx.eu.

§7. Formidlingshonorar betalt af vækstvirksomhed 

7.1 Det er gratis for en Vækstvirksomhed at oprette en Annonce på Portalen samt kigge på andre Brugeres annoncer og profiler på Portalen. Først når en Transaktion aftales, indtræder Copenhagen Venture Exchanges ret til at modtage et formidlingshonorar fra Vækstvirksomheden beregnet som 5% af den rejste kapital (dog minimum kr. 25.000).

7.2 Såfremt Vækstvirksomheden har indgået en Transaktion som ikke er mulig umiddelbart at værdiansætte; eksempelvis aftaler om licensiering, optioner, fusion, eller tilsvarende – udgør Formidlingshonoraret i stedet vort minimumshonorar på kr. 25.000.

7.3 Formidlingshonoraret påvirkes ikke af, at der eventuelt indgår andre parter end Brugere i Transaktionen, eksempelvis virksomhedsmæglere og lignende, eller af, at Vækstvirksomheden i Transaktionen også skal betale honorar, gebyrer eller lignende til andre.

§8. Transaktioner, ansvar og Konventionalbod

8.1 Vækstvirksomheden er forpligtet til straks at give meddelelse til Copenhagen Venture Exchange, når Vækstvirksomheden og et Medlem har indgået aftale om en Transaktion, uanset om kontakten mellem parterne i den pågældende Transaktion er formidlet via Portalen eller uden for Portalens regi, så længe Transaktionen har fundet sted i Aftaleperioden.

8.2 Vækstvirksomheden er forpligtet til at fremsende Transaktionsaftale som dokumentation for Transaktionen senest 7 dage efter, at aftalen om Transaktionen er indgået. Transaktionsaftalen skal give identifikationsoplysninger på Transaktionens parter, kontaktpersoner, CVR-nummer, adresse, telefonnummer og salgspris. Copenhagen Venture Exchange er forpligtet til at holde Transaktionsaftalen fortrolig.

8.3 Det formodes, at alle Transaktioner, der finder sted i Aftaleperioden, sker som følge af Vækstvirksomhedens annoncering af salgsemnet på Portalen, og enhver tvivl herom skal komme Copenhagen Venture Exchange til gode, eftersom Copenhagen Venture Exchange ikke har mulighed for at dokumentere en Vækstvirksomheds kontakt til eller forhandlinger med potentielle Medlemmer. I forholdet mellem Copenhagen Venture Exchange og Vækstvirksomheden gælder derfor en udvidet loyalitetsforpligtelse fra Vækstvirksomheden side til behørigt og oprigtigt at orientere Copenhagen Venture Exchange straks når en Transaktion har fundet sted. Dette punkt gør sig også gældende, hvor en Bruger i Transaktionsaftalen lader tredjemand anføre som kontraktpart på Transaktionsaftalen fremfor Brugeren selv, eksempelvis et andet af Brugerens direkte eller indirekte kontrolleret selskab eller en nærtstående person (ægtefælle, samlever/ske, familiemedlem, partner i Brugerens virksomhed og lignende).

8.4 Brugeren, herunder en eventuelt registreret virksomhedsmægler, indestår for, at meddelelse om Transaktionen bliver givet til Copenhagen Venture Exchange, og at ingen aftaler mellem køber og/eller sælger og/eller de af Transaktionen omfattede virksomheder og/eller tredjemand er til hinder herfor.

8.5 Giver en Bruger fejlagtige oplysninger om forkert(e) køber(e) eller sælger(e), eller nægter at give de oplysninger, som Brugeren er forpligtet til, hæfter Brugeren på objektivt grundlag for herfor. Copenhagen Venture Exchange vil om fornødent retsforfølge Brugeren.

8.6 Copenhagen Venture Exchange forbeholder sig ret til at rette henvendelse, herunder pr. e-mail eller telefonisk, til en Bruger, herunder en eventuelt registreret virksomhedsmægler, såfremt en af Brugerens annoncer de-aktiveres eller slettes.

8.7 Brugere må alene kontakte andre Brugere med henblik på en Transaktion. Det skal særligt fremhæves, at virksomhedsmæglere og lignende ikke må kontakte Brugere med henblik på at formå en Bruger til at indgå aftaler om f.eks. annoncering ved andre end Copenhagen Venture Exchange. Sker henvendelse til Brugere med andre formål end en Transaktion gennem Copenhagen Venture Exchange, skal den Bruger, der har forbrudt sig imod dette forbud eller har medvirket til, at en tredjepart har forbrudt sig herimod, betale en konventionalbod på kr. 50.000 pr. henvendelse, til Copenhagen Venture Exchange. Copenhagen Venture Exchange forbeholder sig i sådanne tilfælde ret til uden noget ansvar at slette samtlige annoncer, som den pågældende Bruger har oprettet på Copenhagen Venture Exchange.

§9. Fakturering, betaling og sikkerhed

9.1 Med mindre andet er aftalt skal betaling ske mod faktura med 8 dages betalingsfrist fra fakturadato.

9.2 Bruger er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på Copenhagen Venture Exchange, som ikke er skriftligt anerkendt af Copenhagen Venture Exchange, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af betalingen på grund af modfordringer af nogen art.

§10. Behandling af oplysninger om brugeren

10.1 Indsamling af personoplysninger.
10.1.1 Brug af Copenhagen Venture Exchange’ Portal, herunder med henblik på formidling af kontakt mellem Brugere, og andre tjenester forudsætter at Brugeren afgiver visse oplysninger, hvoraf nogle eventuelt kan karakteriseres som personoplysninger. Copenhagen Venture Exchange indsamler de oplysninger, som Brugeren selv afgiver på Portalen, og/eller som Brugeren giver sit samtykke til.

10.1.2 Copenhagen Venture Exchange indsamler en række indirekte oplysninger om virksomheden, som offentliggøres i Annoncen samt oplysninger om, hvilke annoncer, der bliver klikket på fra Brugerens profil, og hvilke Brugere, der retter henvendelse til andre Brugere gennem annoncer på Portalen. Oplysningerne kan anvendes til brug for kontrol med Transaktioner, interne markedsundersøgelser, målrettet markedsføring og statistik.

10.1.3 Copenhagen Venture Exchange kan anvende de afgivne oplysninger med henblik på at kunne fremsende nyhedsbreve og andre oplysninger vedrørende Copenhagen Venture Exchange’ virksomhed og tjenester, såfremt Brugeren anmoder herom.

10.1.4 Copenhagen Venture Exchange ejer al data og information, som udveksles på Portalen mellem Brugere og er berettiget til at gennemgå samtlige oplysninger i korrespondancen.

10.2 Videregivelse af oplysninger
10.2.1 Brugerens oplysninger kan blive videregivet til enheder og selskaber tilhørende Copenhagen Venture Exchange, herunder datterselskaber og associerede selskaber. Personlige oplysninger vil ikke uden indhentelse af samtykke blive gjort til genstand for anden ekstern videregivelse, medmindre der er lovhjemmel hertil.

10.2.2 Copenhagen Venture Exchange efterlever databeskyttelsesforordningens regler om indsigt i hvilke eventuelle personoplysninger, der behandles af Copenhagen Venture Exchange om Brugeren, formålet hermed, hvorfra oplysningerne stammer mv. Brugere kan til enhver tid gøre indsigelse over for behandlingen af personoplysninger, rigtigheden heraf samt fremsætte krav om sletning af urigtige eller misvisende oplysninger.

10.2.3 Copenhagen Venture Exchange sletter eller anonymiserer personoplysninger, som er forældede, eller som ikke længere har relevans, f.eks. fordi Brugeren er afmeldt. Copenhagen Venture Exchange sletter ikke oplysninger, som skal opbevares i henhold til lovgivning, f.eks. til bogføringsmæssige formål.

10.2.4 Copenhagen Venture Exchange har iværksat en række tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at personoplysninger, som behandles på Copenhagen Venture Exchange, hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, forringes eller kommer til uvedkommendes kundskab.

10.2.5 Copenhagen Venture Exchange er ikke ansvarlige for krav – direkte som indirekte – som måtte opstå hos en Bruger som følge af videregivelse af oplysninger, jf. i øvrigt pkt. 13.

§11. Cookies

11.1 På Portalen gøres der brug af ”cookies”, hvilket bl.a. gør det muligt for Copenhagen Venture Exchange at få kendskab til, hvilke dele af Portalen, Brugerens browser tidligere har besøgt. En cookie er en lille tekstfil, som hjemmesiden automatisk gemmer i browseren. Cookien kan fjernes i computerens eller anvendte enheders internetindstillinger. Den anvendte cookie identificerer ikke direkte Brugeren, men derimod den computer eller enhed, som Brugeren anvender. Brugen af cookies har ingen indflydelse på sikkerheden ved at anvende Portalen.

§12. Rettigheder

12.1 Med mindre andet udtrykkeligt er anført, er oplysninger og indhold på Portalen immaterialretligt beskyttet, herunder ophavsretligt beskyttet, hvorfor anvendelse heraf alene må foretages inden for rammerne af gældende immaterialretlige love efter skriftligt samtykke fra Copenhagen Venture Exchange eller en konkret indholdsleverandør og i overensstemmelse med de angivelser, der er anført i tilknytning til informationen.

§13. Ansvarsfraskrivelse

13.1 Portalen stilles til rådighed i sin til enhver tid eksisterende form, som den er og forefindes. En hvilken som helst anvendelse af Portalen sker på Brugerens eget ansvar, og Copenhagen Venture Exchange kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelse af Portalen eller accessoriske ydelser. Copenhagen Venture Exchange har således ikke ansvar for rigtigheden og anvendeligheden af de på Portalen tilgængeliggjorte informationer, uanset art. Brugerens download, anden tilegnelse og anvendelse af information af enhver art, som er tilgængeliggjort på Portalen, sker på brugerens eget ansvar og egen risiko. Ved link til tredjemands sider har Copenhagen Venture Exchange endvidere intet ansvar for indholdet af sådanne sider.

13.2 Copenhagen Venture Exchange fraskriver sig ansvar for ethvert direkte eller indirekte tab, herunder tab af indtægter, driftstab eller tab af data, driftsforstyrrelser eller lignende tab heller ikke som følge af systemnedbrud, mangelfuld upload af data mv. på Portalen.

13.3 Brugere kan ikke hæve, kræve forholdsmæssigt afslag, erstatning eller tilbageholde betalinger helt eller delvist.

13.4 Copenhagen Venture Exchange er berettiget til når som helst og uden forudgående varsel at ændre indholdet af Portalen og accessoriske ydelser.

13.5 For at undgå tvivl præciseres det at selv informationer på Portalen, der måtte fremstå som åbenlyst forkerte, ikke kan kræves erstattet hverken helt eller delvist af Copenhagen Venture Exchange. Copenhagen Venture Exchange kan således aldrig pålægges ansvar for informationer på Portalen.

13.6 For at undgå tvivl præciseres det at informationer på Portalen i dette pkt. skal for forstås bredt og omfatter således, også eksempelvis informationer Brugere modtaget som accessoriske ydelser på pitch-møder, kaffe møder eller på anden vis.

§14. Fortrydelsesret

14.1 Brugere på Portalen er erhvervsdrivende eller professionelle investorer, og dermed ikke forbrugere. Lov om forbrugeraftaler, herunder fortrydelsesret finder derfor ikke anvendelse. Som Bruger er man derfor til enhver tid at opfatte som erhvervsdrivende/professionel aktør.

§15. Ændring af disse betingelser

15.1 Copenhagen Venture Exchange forbeholder sig ret til at ændre Betingelser med 14 dages varsel. Ændringer varsles via e-mail til Brugeren, som derefter forpligtes til at logge ind på Portalen og gennemgå de nye Betingelser. Brugeren skal acceptere de nye Betingelser for fortsat at kunne anvende Portalen. Såfremt Brugeren ikke kan acceptere de nye Betingelser, skal Brugerens annoncer slettes, og brugerprofilen skal de-aktiveres. Copenhagen Venture Exchange forbeholder sig ret til at afmelde Brugere og slette Brugerens annoncer, såfremt Brugeren ikke senest 14 fortløbende dage efter ikrafttrædelse af de nye Betingelser har accepteret disse. Copenhagen Venture Exchange kan ikke holdes ansvarlig for dette og Brugeren har ikke grundlag for helt eller delvist refusion som følge heraf.

§16. Lovvalg og værneting

16.1 Tvister er undergivet dansk ret.

16.2 Retssager mellem Brugeren og Copenhagen Venture Exchange skal anlægges ved Københavns Byret.

–00—

Opdateret 3. februar 2019