Sådan laver du den bedste investor pitch

Sådan laver du den bedste investor pitch

Når du skal finde en investor, er der meget på spil. Der ligger mange penge på bordet og fremtiden ligger i dine hænder. Det er nu du skal vise hvad du kan, og overbevise investorerne om at din ide er den næste store succes. Derfor er det vigtigt at din investor pitch sidder lige i skabet. Vi har her samlet de bedste råd til at lave den perfekte investor pitch.

Start ud med problemet

Førstehåndsindtryk er altid vigtigt. Derfor skal du i din investor pitch fange opmærksomheden med det samme. Vis din gnist og passion omkring dit produkt, og vær overraskende og udfordrende i din tilgang. Vær blot sikker på du kan stå inde for alt hvad du siger og lyd velovervejet. Her virker det godt at starte ud med en teaser på 30 sekunder, som hurtigt forklarer det problem der foreligger og hvordan det løses på den bedste måde.

Beskriv hvordan jeres produkt eller service løser problemet

Når du præsenterer løsningen med jeres produkt, skal du være overbevisende og selvsikker. Hav helt styr på produktet og hvilken værdi det skaber for jeres kunder. Du skal viderebringe din stærke tro på din ide til investorerne. Det gør du ved selv at virke overbevisende som person og være velbegrundet i fakta. Samtidig skal produktet præsenteres som en ny løsning, der kan revolutionere verden. På den måde efterlader du investorerne sultne efter at lære mere.

Præsenter jeres forretningsplan

I takt med at du fremviser jeres produkt, bør du også præsentere jeres forretningsplan. Hvordan tjener I egentlig penge på denne ide? Er det via salg per produkt eller ydelse, et medlemsskab eller evt igennem partnere? Her bør du reflektere over, hvordan din forretningsmodel skaber værdi og hvordan I får afsat jeres produkt eller ydelse.

Hvor stort er markedet?

Herefter er det vigtigt at have helt styr på jeres markedsanalyse. Hvem er dine mulige kunder, og hvor mange af dem kan du nå ud til med dit koncept? Du skal her overbevise om det konkrete potentiale i din ide. Her er det også naturligt at præsentere rigeligt med konkrete tal omkring hvordan markedet forholder sig, spørgeundersøgelser og analyser. Ved at understrege disse omstændigheder med konkrete fakta, gør du produktets potentiale mere overbevisende.

Det er afgørende at have helt styr på jeres marked. Hvem er jeres konkurrenter og hvor meget ligner deres koncept jeres egen ide? Vil disse være svære at udkonkurrere? Det er vigtigt at kunne komme flere skridt foran sine konkurrenter.

Hvordan skiller I jer ud fra konkurrenterne?

Her skal I præsentere jeres USP (Unique Selling Proposition).
Hvordan differencierer I jer fra konkurrenterne og er det tydeligt i jeres markedsføring? Den unikke værdi I tilfører kunderne bør være tydelig i jeres brandstrategi.

Præsenter jeres team og jeres kompetencer

Jeres team siger meget om, hvor langt I kan nå som virksomhed. Er jeres kombination af kompetencer effektiv, fungerer I godt personligt og deler I alle en brændende motivation for at få succes med jeres ide? Så kan intet stoppe jer. Investorer vil kigge på hvordan jeres team er skruet sammen og hvordan I hver især skaber værdi for virksomheden.

Sælg dig selv

Noget mange investorer særligt ligger vægt på, er hvordan I er som mennesker. Du skal være troværdig med en god karisma og en stærk personlighed. Er pitchet så gennemøvet at der er plads til humor, så giv det endelig et skud. Investorer søger karakterer de har en god kemi med. På den måde er de sikre på, det bliver sjovt at være med på din rejse.

Investorer søger karakterer de har en god kemi med. På den måde er de sikre på, det bliver sjovt at være med på din rejse.

Din pitch skal være så gennemarbejdet og perfekt, at du kan være afslappet omkring den. På den måde kan du nemlig være overbevisende i din måde at være på, og kan præsentere din produkt selvsikkert. Få tilpasset emotionelle begreber, business-begreber og konkrete eksempler i en god blanding, der giver et overbevisende all-around resultat. Vis hvordan det du laver kommer til at forandre verden, og giv investorerne lyst til at være med på din rejse.

Sørg for at brænde igennem med din passion for produktet. Når du har gnist i øjnene og viser hvor meget du brænder for dette, vil du også kunne overbevise investorerne.

Hav styr på jeres nøgletal

Noget mange startup virksomheder glemmer til deres investor pitch, er at have helt styr på alle relevante tal i virksomheden. I skal have helt styr på jeres KPI’er og have en solid budgetmodel.

Endelig skal I nævne hvor meget I har omsat for indtil videre og hvor meget vækst I forventer.

Her skal I særligt kigge på produktets potentiale. Retfærdiggør potentialet jeres værdiansættelse og er den forventede vækst realistisk? Præsenter gerne jeres forventede omsætning indenfor en 3 årig periode.

Det duer ikke at holde tal hemmelige for investorerne. Ønsker I at få en investor med på holdet, skal de vide alt om din virksomhed, så de kan opveje omstændighederne med potentialet. Sørg for så vidt muligt selv at præsentere tallene, så investorerne ikke skal trække dem ud af jer.

Hvad har I opnået indtil nu?

Det er altid en god ide at fortælle om hvad I allerede har styr på og hvad I mangler at realisere. Det giver investorerne et godt overblik over jeres forretning. I tråd med dette bør I nævne hvor stor en investering I har brug for og hvad den skal bruges til.

Hvilken investor søger I?

Opstil endelig hvem jeres drømmeinvestor er og hvilke kompetencer I søger til jeres virksomhed. Det viser at I tager jeres forretning seriøst og at I ikke blot søger kapital. Nævn gerne hvilken erfaring der ville være at foretrække og hvilket netværk I har brug for.

Skær 90% af tiden

Endelig er det vigtigt at du finpudser din pitch om og om igen, indtil den sidder helt i skabet. Din pitch skal altid være kortere end du tror, for at være overskuelig. Jo mere du skærer fra, jo skarpere vil den virke overfor investorerne. Til sidst står du tilbage med omtrent 2 perfekte minutter. Disse er fordelt på maksimalt 10 slides eller 5 sider. Ved nogle pitch konkurrencer får du kun 1 minut. Så vær obs på hvad du skal forberede dig på.

Herefter skal du gennemøve dit materiale mange gange. Præsentationen skal sidde på ryggraden, så den lyder helt naturlig og overbevisende. Mens du øver vil du også let kunne se, hvor der kan forkortes i præsentationen.